Er du træt af religiøs debat på et fordummende niveau? - så læs her:
Hvorfor udtrykket “fordummende”? Fordi vi ukritisk har ladet debatten foregå på præsters og imamers præmisser. Derfor er der ikke blevet sat spørgsmålstegn ved “sandheden” af de religiøse dogmer, trosretningerne er baseret på. Dette til trods for, at disse dogmer er vedtaget i en fjern fortid af mennesker med en helt anden opfattelse af verden end vor tids mere oplyste mennesker.
Tomme kirker og Grosbøll-sagen var og er oplagte incitamenter til at forsøge at påvirke folkekirken til at indlede reformer; spec ielt af dens forældede udlægning af kristendommen. Men pressen, og ikke mindst mediernes kulturredaktioner, har sovet i timen. I religionsspørgsmål er de overvejende gået efter sensationsprægede aspekter. Det gælder også for den aktuelle pseudo begivenhed om bogen og filmen, Da´Vinci mysteriet.
Der er også udkommet flere bøger, som udfra forskellige vinkler påpeger behovet for reformer. Jeg er forfatter til en af dem, nemlig bogen “Hvem, hvad, hvor er GUD ?”, der i boghandlernes medlemsblad Bogmarkedet blev omtalt som både fordomsfri, spændende og letlæst. Men der kom ingen anmeldelser fra den øvrige presse, så hvad hjælper det at bogen er kendt af boghandlerne, når den er ukendt af publikum. Bogens ambition er at give en sandsynlig og troværdig forklaring på hvad det vi kalder Gud er for noget. Det gør den ved at sammenkæde videnskabelige teorier og viden om makrokosmos og mikrokosmos med fortolkning af tekster fra Bibelen og indisk religiøs filosofi. Herved kan der konstateres et bemærkelsesværdigt sammenfald, som sandsynliggør svarenes troværdighed.
Kirkens udlægning af dogmerne om treenigheden, inkarnationen, m.fl., som blev formuleret af kirkefædrene efter deres verdensbillede i år 381, kan til gengæld ikke opfattes som troværdige, når de betragtes i lyset af de teorier og den viden vi idag har om universets tilblivelse. Videnskaben er derimod i forbløffende god overensstemmelse med indisk religiøs filosofi, som den blev formuleret flere tusinde år før vor tidsregning. Her genfindes begrebet treenigheden (ja, du læste rigtigt), d.v.s. Gud Faderen, Ånden eller Kosmisk Bevidsthed (Sat), Sønnen eller Kristusbevidsthed (Tat), og Helligånden, Den Kosmiske Vibration eller Ordet (Om). Og universets tilblivelse beskrives således: “Den Kosmiske Bevidsthed (Ånden) skaber universet ved ud af sig selv at udstøde Den Kosmiske Vibration (Helligånden), der styres af Kristusbevidstheden (Sønnen)”, hvilket stort set svarer til den videnskabelige beskrivelse af The Big Bang eller et pulserende univers. Det er jo en langt mere intelligent og troværdig udlægning end den kirkefædrene har gjort sig skyldige i.
Udlægningen er også i god overensstemmelse med en fortolkninng af versene 1,1 - 1,3 og 1,14 i Johannesevangeliet og vers 3,14 i Johannes´ Åbenbaring i Det Nye Testamente. Versene lyder henholdsvis: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er …”, “Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os …”, samt “Det siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav”. Versene fortolker jeg således: “Ordet” er det samme som tanke, bevidsthed, intelligens, men det er også helt konkret ordet - Om, Aum, Amin, Amen - Den Kosmiske Vibration eller Helligånden. At “Ordet blev kød” betyder skabelsen af det synlige, materielle univers, og til sidst mennesket. Gud sætter altså skabelsesprocessen igang ved at bringe sig selv (sin bevidsthed) i vibrerende bevægelse.
Har du ikke fulgt den videnskabelige udvikling og forskning, finder du det måske vanskeligt at forstå, at vort fysiske univers er skabt ved vibration, men det er faktisk tilfældet. Alle former for energi og stof vibrerer (udtrykt ved frekvens). Videnskabelig forskning har dokumenteret, at energi og stof er to sider af samme sag, idet der finder en glidende overgang sted fra det ene til det andet. Ved forsøg er det således lykkedes at omdanne lys til stof. I realiteten er det vi opfatter som stof blot energiansamlinger eller energimønstre med et rumaspekt og et tidsaspekt.
Hvad begrebet inkarnationen angår, så kan Jesus, (på linje med Buddha og Krishna, m.fl.), betragtes som Gudssøn (blot ikke den eneste) i den forstand, at Kristusbevidstheden blev vækket i ham, hvorved hans bevidsthed blev forbundet med Den Kosmiske Bevidsthed (Gud Faderen). Kirken har således ikke blot “lånt”, men også fejlfortolket disse og andre dogmer, hvor vi opfattes som adskilt fra det guddommelige.
Hvis vi forudsætter at universet er et resultat af intelligent skabervirksomhed - altså modsat den materialistiske opfattelse om et tilfældigt skabt univers, så kan du allerede nu begynde at se et “billede” af Gud for dig. Alt blev jo skabt af energi ved universets tilblivelse, så Gud er alting, og alting er Gud. Gud omtales som Ånd, men hvad er Ånd? Er Ånd mere end eller det samme som bevidsthed, og i så fald, hvad er bevidsthed? Bevidsthed kan måles som elektriske impulser, så vi kan konkludere, at bevidsthed er en energiform af elektrisk natur. Sandsynligheden taler derfor for, at den subtile, intelligente energi, der er ophav til universets tilblivelse, er det samme som Gud Faderen, Ånden eller Kosmisk Bevidsthed. Og hvor finder du så Gud? Gud er allestedsnærværende, da han (hun,den,det) jo har skabt alt af sig selv. Gud er derfor hinsides skabelse, i tankeformerne i det idémæssige univers, i hvert eneste elektron og lyskvant i det subtile astrale univers, og i hvert eneste atom i det grove fysiske univers. Altså er han også i dig selv, og det er der du skal søge ham.
Bogen handler om langt mere. Er du blevet nysgerrig, og ønsker at vide mere, så læs den. Titlen er “Hvem, hvad, hvor er GUD ?”, forfatter Erik Graff, forlag Attika. Repræsenterer du en forening eller lignende kommer jeg gerne og fortæller om emnet og debatterer med jer. Min e-mail adresse er:erikgraff@teliamail.dk
